SFB i Pressen
Her bringes presseudklip fra medlemmer af SF Bispebjerg i kronologisk rækkefølge:
------------------------------------------------------------------------------------------
Özlem er MF'er og opstillet hos SF Bispebjerg. Klik på billedet og du vil blive vist hen til Özlems egen hjemmeside, hvor du kan læse om hendes arbejde i bla. folketinget.
------------------------------------------------------------------------------------------
13/6 2008
Jeg måtte ikke gå med tørklæde
De fleste kan huske perioden, hvor man begynder at føle sig voksen, selv vil bestemme og har jævnlige diskussioner med sine forstokkede forældre, som man bestemt ikke vil rette sig efter. I 1988 var jeg 12 år og i min bedste oprørsperiode. Derudover var jeg ualmindelig træt af, at være den pige i klassen som man let kunne drille, fordi jeg ikke var så god til dansk.
Men en morgen skulle der ske noget nyt. Jeg ville gå med tørklæde. Og jeg fandt hurtigt argumenter i min religion for det tiltag Jeg glemmer aldrig min mors chokerede ansigtsudtryk, da jeg orienterede hende. Hendes første kommentar var: ”Tørklædet passer slet ikke til dine cowboybukser”. Hun ville have mig til at tage tørklædet af. Men det skulle hverken hun eller min far bestemme! Desværre gik mit teenageoprør lidt i vasken, da min skolelærer ikke troede på, at jeg faktisk bar tørklæde af egen vilje. Hun indkaldte mine forældre til samtale, for at understrege, at det var dårligt at tvinge sine børn til noget, de ikke ville. Min far var rigtig sur på hjemvejen. Han kunne simpelthen ikke forstå, hvorfor læreren troede, at han tvang mig.
I dag kan jeg bedre forstå, hvorfor min lærer ikke troede på min far. Hun så tørklædet som kvindeundertrykkende og troede ikke på, at nogen ville gå med tørklæde af egen vilje.
Ja, der er nogle kvinder som går med tørklæde, fordi de er bange for deres mand eller deres far. Men grundlæggende er det der går galt i tørklædedebatten – dengang som nu - at mange tror, det er de eneste grunde til at gå med tørklæde. Men der er mange flere motiver. Jeg bar tørklæde som ungdomsoprør. Min mor går med tørklæde af kulturelle årsager. Nogle bærer tørklæde, fordi det er deres måde at praktisere islam. Nogle gør det for at demonstrere deres selvstændighed osv. osv.
Groft sagt er der lige så mange forskellige grunde til at gå med tørklæde, som til at gå med BH. Nogle gør det for tækkeligt at skjule deres bryster, andre for at fremhæve dem. Mange fra 68-generationen ser BH’en som udtryk for kvindeundertrykkelse, men for andre udtrykker den frigørelse.
Kvinder er mangfoldige og derfor har vi også forskellige grunde til vores valg. For mig er det ligeså vigtigt, at kvinder har retten til at gå med eller uden BH, som med eller uden tørklæde. Uanset om det er brysterne eller håret kvinderne vil dække, skal vi have lov til det. Det er trods alt vores egen krop og kun os, der bestemmer over den.
Özlem Sara Cekic
Folketingsmedlem for SF
------------------------------------------------------------------------------------------
JA TIL EN NY UNGER I NV
20. april 2008 Lokalavisen Nørrebro - Nordvest
Kendskab giver venskab!
Siden tankerne om et nyt ungdomshus på enten Grøndalsvænges Alle eller Frederikssundsvej Skole så dagens lys og nu Dortheavej har vi i denne avis været vidne til en sand og til tide helt urimelig fordømmelse af unge menneskers kultur. Især den kultur som ikke lige retter sig helt ind efter den kultur som den såkaldte noble unge mennesker gør sig til talskvinder og mænd for. Jeg syntes at man i den løbende debat om ungdomshuset har set og hørt mange historier, som er en reel fortrængelse af virkeligheden, der vi er vidne til, er det nærmeste man kommer på et kollektiv hukommelses svigt.
At der har været nogle alvorlige uroligheder op til og omkring rydningen af Jagtvej 69 skal og kan ikke benægtes. Men at fremture med at det i hele den periode som Ungdomshuset på Jagtvej var et sandt helvede for husets omgivelser kan jeg ikke genkende. Brugerne af huset på Jagtvej må lægge ryg til mange forskellige myter og fordomme om deres færden i ungdomshuset Jagtevej 69.
Politikerne på Københavns rådhus og i lokaludvalget har fundet en løsning som bl.a. indebærer en placering af et ungdomshus Dortheavej, side om side med kulturhuset.
I NV-kvarteret er der både rum og plads til en mangfoldighed som naturligvis også indebærer et Ungdomshus. Den løsning, kan blive et rigtig godt kulturelt tilbud som vil berige hele NV-kvarteret.
Vi har valgt nogle kommunalpolitiker som skal forvalte den kommunale økonomi m.v. og træffe beslutninger for os, Hvis disse politiker altid skulle følge den folkelige opinion var der ganske mange fornuftige ting som aldrig var blevet til noget.
København skal være en by, der kulturelt berige og udfordre byens beboer. NV skal være en bydel, hvor der er den kulturelle mangfoldighed som sætte dagsorden. Bydelen er ikke præget af mange forskellige kulturelle tilbud. Med et ungdomshus på Dortheavej på kunne jeg tænke mig at der vil blive skabt helt nye venskaber i bydelen. Kendskab giver venskab!
Niels Hjort
------------------------------------------------------------------------------------------
Trine Schaltz (medlem af SF Bispebjergs bestyrelse) har 2/4 2008 skrevet et lille indslag om ungdomshuset på SF Københavns hjemmeside. Klik på dette link...
http://sfkbh.dk/site/doc.php?id=1175
------------------------------------------------------------------------------------------
Bragt i Lokalavisen uge 12
